Dexter
Dexter er anderledes
følgende information kommer fra Dexter magasinet, der er udgivet af Dansk Dexterforening, (www.dexter-dk.dk):
Dexter er den mindste af de britiske kvægracer.
Slægten er en af de ældste kvægracer i Europa.
Dexter er en kombinationsrace. Dvs at den kan producere mælk og kød.
Kødet er magert og velsmagende, tilvæksten er høj og slagteproducenten stor. Udskæringerne er små og derfor den rigtige størrelse for en familie. Mængden fra en etårs kalv eller en kvart stud er passende til en hjemmefryser.
Dexteren er hårdfør samtidig er de små Dexter skånsomme i naturen og ødelægger mindst muligt på lavtliggende jorde.
Dexter er oprindelig ud af en irsk husholdningsko.
Dextere er kendt for at blive gamle, hurtigt udvoksede og gode til at kælve og fortrinlige mødre (Dexter magasinet side 2).
Typebeskrivelse for Dansk Dexter
Farve
Ensfarvet sort, rød, eller gul/dun. Hvide hår i haledusken samt hvide aftegn under bugen fra navle og bagud er tilladt hos de dyr der skal kåres.
Hoved
Relativt stort i forhold til krop. Hovedet er kort og bredt. Bred mule med klart defineret næsebor, klare, lidt fremtrædende, venlige øjne.
Horn hos tyre er kort og ikke for kraftige. Hos køer er hornene velansatte, opad- og indadkrummende.
Hoved og hals
Kort, relativ dyb hals. Boven må ikke være snæver. Skulderbladet moderat skråtstillet således, at boven, set fra siden fremtræder markeret uden, at være fremskudt.
Yderligere beskrivelser kan læses i Dexter magasinet side 4
Dextertyper til debat
Kortbenede og langbenede
Der findes både kortbenede og langbenede Dextertyper. De kortebenede er mere kompakte af krop, og de har ofte en lidt forkortede pibe. Den kortbenede Dexter er en dværg og har derfor anlæg for at føde såkaldte bulldogkalve, dvs. kalve der er uudviklede mht. lemmer og hoved og som altid er dødfødte.
Egenskaber
Dexterens oprindelse
I tidernes morgen var Kerry- og Dexterkvæg muligvis i familie med hinanden. Men ifølge genanalyser er nutidens dexter tættere i familie med aberdeen Angus, shorthorn og ayrshire. Hvilket betyder, at Dexter ikke længerer kan kaldes en keltisk race (Dexter magasinet side 13).
Dexteren i Danmark
Den nuværende bestand i Danmark kan et stykke hen af vejen spores tilbage til 60 dyr der blev importeret i 1986 fra 10 forskellige besætninger i England. Men racen har formentlig været kendt her tidligere, men som andre racer med lavt antal blev de offer for fødevaremanglen under 1. Verdenskrig samt 1920'erne og 30'erne depression.
I dag er Dexteren den mindste af de europæiske racer både af størrelse og antal. I Danmark er der i 2007 ca. 1600 registrerede renracede dyr (Kilde:http://www.blenstrup.com/Historie.html ).